Chers datter Chastity Bono med kælenavnet Chaz, ønsker ifølge det ameriknske online-musikmagasin Contactmusic.com at skifte køn fra kvinde til mand.
Chastity bekendtgjorde i 1995 at hun var lesbisk, og har overvejet en kønsskifteoperation i et stykke tid. Chaz pressesekretær Howard Bragman oplyser, at lige efter Chaz 40-års fødselsdag i marts måned i år påbegyndte hun den lange proces med at skifte køn.
Ifølge artikeln er beslutningen blevet mødt med accept og forståelse fra familie og venner.
Der foreligger ikke en kommentar fra Cher, og det bliver spændende at høre Chaz fortælle sin egen forvandlingshistorie fra kvinde til mand.
Kilde: Contactmusic.com